Rytternes vægt til debat

26-03-2013 09:14

Signe Wiese

Britiske forskere har undersøgt forholdet mellem hestes og rytteres vægt i et studie, der omfattede 150 engelske ryttere og heste – 1/3 af rytterne i undersøgelsen vejede mere end 15% af hestens kropsvægt, hvilket ifølge de engelske forskere udgør en sundhedsrisiko for hesten 

Copyright Ridehesten.com
(modelfoto)

Forskernes undersøgelse og ikke mindst resultatet har vakt en del opmærksom i de engelske medier, da der i England, ligesom i mange andre europæiske lande, er en ivrig debat om fedme.

Indtil nu har anbefaling været, at rytterens vægt ikke må overstige 20% af hestenes kropsvægt, dvs. at en hest, der vejer 500 kg ikke bør bære en rytter, der vejer mere end 100 kg. Den engelske undersøgelse konkluderer imidlertid at en rytter, der kun vejer 10% af hestens kropsvægt er det ideelle hvis hesten skal præstere optimalt. Det bliver ikke angivet specifikt hvilken disciplin indenfor ridesporten, der er tale om. Undersøgelsen konkluderer yderligere, at en rytter, der vejer op til 15% af hestens kropsvægt er fuldt acceptabel, men rapporten slår fast at en rytter, der vejer 20% af hestens kropsvægt må anses for udgøre en sundhedsrisiko for hesten. Der bliver ikke fremsat yderligere forklaring på, hvorfor dette er tilfældet.

Den engelske undersøgelse konkluderede, at en ratio på 10% nok er et uopnåeligt mål, da vægtforholdet mellem hest og rytter i undersøgelsens gruppe af voksne ryttere lå på mellem 14,2 og 16,6 %. Hestene blev målt med et simpelt vægt-målebånd, og der blev ikke benyttet andre metoder til at fastslå hestens vægt.

Amerikanske forskere gennemførte et studie i 2008, hvor de forsøgte at vurdere, hvordan store belastninger påvirker heste, og om hestens eksteriør har noget at sige i forhold til hestens evne til at bære vægt. Hestene i undersøgelsen blev belastet med 15% til 30% af deres kropsvægt, og der blev målt puls, respirationsfrekvens og mælkesyrekoncentration før hesten blev motioneret, under arbejde, umiddelbart efter hesten var stoppet med at arbejde og igen 10 minutter efter. Muskelømhed blev målt efter 24 timer i to intervaller.

Hestene blev vejet, målt i højden og pibens omkreds, og lændens bredde blev ligeledes målt, da disse målinger kan anvendes som indikatorer for hestens vægtbærende evne. Som forventet blev der målt signifikant højere puls og koncentrationer af mælkesyre, samt muskelømhed 24 timer efter arbejde hos de heste, der var blevet belastet med 30% af deres kropsvægt. Undersøgelsen viste at heste med bredere lænd og større omkreds på lårbensknoglen blev mindre ømme, når de udførte arbejder med tungere vægtbelastninger.

Engelsk undersøgelse: The horse and rider bodyweight relationship within the UK horse riding population. E. HALLIDAY*, H. RANDLE Duchy College, Stoke Climsland, Callington, Cornwall, PL17 8PB, UK

Amerikansk undersøgelse: From the Ohio State University Agricultural Technical Institute, Wooster, Ohio. Evaluation of Indicators of Weight-Carrying Ability of Light Riding Horses. Debra M. Powell, MS, PhD, Karen Bennett-Wimbush, MS, PhD, Amy Peeples, AAS, BS, and Maria Duthie, BS

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen